Hvornår er min hund kønsmoden?
Der er stor forskel på hvor hurtigt hunderacer vokser og modnes. Små hunderacer vil komme i løbetid før store hunderacer. Man siger at hundes første løbetid ligger mellem 6 og 15 måneders alderen. Hunden er mentalt og socialt moden når den er mellem 18 og 36 måneder gammel.
Hvor lang er tævehundens Cyklus?
Hos tævehunden er der ca. 6-7 måneder mellem hver løbetid. ligegyldigt om hun parres eller ej. Hos hunderacer af urhundetypen, er der ofte op til 12 måneder mellem løbetiderne. Tævehundens cyklus består af en løbetid og en mellembrunst.
En normal løbetid varer ca. 21 dage. Selve løbetiden inddeles i to perioder: forbrunsten og brunsten. Forbrunsten kaldes også proøstrus, mens brunsten kaldes østrus.
Efterløbetiden kommer tævehunden i mellembrunst. Mellembrunst deles op i en efterbrunsten og i en hormonel hvileperiode der vare frem til næste løbetid. Efterbrunsten kaldes også metøstrus, mens hvileperioden kaldes anøstrus. Efterbrunsten varer ca 60 dage, hvileperioden varer ca 120 dage.
Hvor lang tid varer tævehundens for-brunst?
Forbrunsten varer ca, 3-14 dage. I forbrunsten vil tævehundens kønsorganer svulme op, ligesom der kan ses blodigt sekret fra kønsåbningen. Der er stor forskel på hvor meget hunde bløder - visse tævehunde bløder meget meget, mens andre tævehunde kun bløder meget sparsomt. En del tævehunde rengører sig selv, og der vil da kun ses en sparsommelig mængde blodigt sekret. Hanhundene er allrede nu tiltrukket af tævens lugt. I denne periode vil tævehunden dog ikke stå for hanhunden og hun kan da regere aggresivt, hvis der kommer en påtrængende hanhund.
Hvor lang tid varer tævehundens brunst?
Brunsten varer ca. 7-9 dage. I brunsten vil tævehundens kønsorganer være mindre opsvulmet, ligesom der kan ses gennemsigtigt, strågult sekret fra kønsåbningen. Hanhundene er også tiltrukket af tævens lugt. I denne periode vil tævehunden stå for hanhundene og hun kan da blive parre.
Ægløsningen sker i brunsten, dvs. 8-12 dage inde i løbetiden. Det optimale tidspunkt for parring er da 12 dage inde i løbetiden, hvilket svarer til 2-4 dage inde i brunsten.. For at opnå en stor sikkerhed for drægtighed, kan det anbefales at din tævehund parres hver 2 dag i al den tid hun vil stå for hanhunden. Når tæven er parret, kan hanhundens sæd overleve i op til 7 dage.
Hvis det er første gang du forsøger at parre din tæve, kan du kontakte din dyrlæge, der kan bestemme det bedste parringstidspunkt. Dyrlægen kan udtage en blodprøve, der kan vise hvor meget progesteron tævehunden har i sit blod. Progesteron er et hormon. Ved at måle progesteron-niveauet kan dyrlægen fortælle dig, hvornår ægløsningen finder sted. Her bør hundens progesteron-niveau måles hver 2 dag fra løbetidens 9 dag. Dyrlægen kan også undersøge tævehundens sekret, hvorfra parringstidspunktet ligeledes kan bestembes.
Hvor lang tid er hunden drægtig?
Parringstidpunktet er kun sjældent på ægløsningtidpunktet og det er da ofte svært at forudsige hvornår hunden skal føde. Hundens drægtighedsperiode måles fra ægløsningstidpunktet og kan variere nogle dage, ligegyldigt hvilken hunderace det drejer sig om. Tæven er drægtig i 58-65 dage. I gennemsnit-ca, 63 dage.
Hvornår kan dyrlægen mærke fostrene?
Dyrlægen kan mærke fostrene fra dag 20 til dag 35. En ikke drægtig tæve har meget lille livmoder, mens en drægtig tæve har en forstørret livmoder.
Fosterblærerne kan mærkes på 20 dagen efter parring. På dette tidspunkt er fosterblærerne ofte ligeligt fordelt i livmoderen, og ligger som perler på en snor. Fosterblærerne er små blærer der indeholder fosteret, fosterhinderne og fostervæsken. På 20 dagen er fostrene ca, 1 kan i denne periode mærke fosterne. En uprofessionel eller hårdhændet behandling kan være skaldelig for fostrene og du bør derfor ikke selv gennemærke hundens bug. Det er lettest at gennemmærke en afslappet slank hund, mens stressede eller overvægtige hunde er sværere at gennemmærke.
Fosterblærerne vokser indtil dag 32-35, hvorefter fosterblærerne ligger så tæt, at de ikke kan mærkes som små blærer mere. På dette tidspunkt er det altså svært at mærke den drægtige livmoder og den kan da f.eks forvekles med en livmoderbetændelse.
Hvornår kan dyrlægen scanne fostrene?
Dyrlægen kan scanne fostrene fra dag 18. Dag 18 kan der allerede ses små sorte fosterblærer på scanningsbilledet, mens du først kan se fostrenes hjerteslag på dag 28. Scanningen er en sikker og ufarlig måde at kontrollere om hunden er drægtig. Scanning kan fortælle om fostrene er levende.
Hvornår kan dyrlægen lave en drægtighedstest?
Dyrlægen kan teste hunden 25-30 dage efter parring. Dyrlægen vil tage en blodprøve, hvorfra hun kan vurdere hvor meget relaxin-hormon der findes i hundens blod. Relaxin er et hormon som dannes i fosternes moderkager.
Hvornår kan dyrlægen røntgenfotografere fostrene?
Dyrlægen kan røntgenfotografere fostrene fra dag 43, idet fostrene først nu har så meget kalk i deres knogler, så de er mulige at se på røngtenfoto.
|