Hvor længe varer en drægtighed hos hunde!
Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.
1+2+3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter.
Efter ca. 8-12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet
morula-stadiet, og i denne størrelse kommer det ind i livmoderen.
I livmoderen forsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.
Efter ca 3 uger, med en variation på mellem 17-22-dage, er fosteranlæggene ligelig fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm langt og minder om en lille fisk med udvækster, som sener bliver til for og bagben.
Der hvor fosteranlæget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.
4 uge:
Man kan nu tydelig skelne for-og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.
Fosterhinderne kan i dette stadige føles som bobler på ca, 2,5 cm i størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation) kræves der en meget rolig og slank tæve.
Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.
5 uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.
Ørefloppen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.
I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, det der sener bliver til
og tæer.
Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navelstrengen.
Drægtigheden kan nu ikke længer føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røngten billeder.
Tæven vil muligvis først nu vise tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.
6 Uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retningen af han- og hunkønsorganer.
I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før.
Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelige placering i bughulen.
Hos tæven ses en svag rosenfarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.
Der er ikke grund til foderændringer endnu.
7 Uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses.
Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede.
Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen.
Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges.
Det er nu første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser.
Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.
Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordele i at tæven bliver for tyk før fødslen.
8 Uger:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres
Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.
9 Uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt.
De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40% og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde.
Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spændinger flere døgn før fødslen.
Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen.
Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starterden rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.
Man starter med at tage tævens temperatur 2 x dgl. (morgen og aften) Temperaturen tages med et ganske almindeligt "menneske-termometer i to minutter.
Når der er konstaterres et temperaturfald kan man med fordel tage temp, hver 3-4 time.
Når temperaturen ligger ca, 1-1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers interval, vil fødslen gå i gang indefor 12-24 timer.
|