 Kunstigt åndedræt efter mund-til-snude-metoden.
Skab frie luftveje.
Kontroller, at det tilskadekomne dyrs mundhule og svælg er fri for fremmedlegemer.
Læg dyret på siden.
Læg dig på knæ ved siden af det tilskadekomne dyrs hoved.
Luk dyrets mund, og hold om kæben, så luften ikke forsvinder ud denne vej.
Fortag en dyb indånding og placer din mund over dyrets snude.
Blæs med vidt åben mund gennem dyrets næse.
Se om dyrets brystkasse hæver sig.
Vent til dyret selv har åndet ud. Fortag en ny indånding.
Fortag 4-6 indblæsninger i minuttet.
Har dyret ikke vist livstegn efter 10 minutters behandling, og kan du ikke føle eller høre hjerteslag, er det nytteløst at forsætte.
Temperatur og puls.
Temperatur.
Temperatur måles med et almindeligt digitaltermometer, efter at det er nulstillet. Smør lidt vaseline, på spidsen af termometeret og før det derefter ind i dyrets endetarm.
Temperaturen kan aflæses efter ca. 2 minutter.
Lad vær med at tage temperaturer, hvis dyret gør modstand imod det.
Feber.
Hundes normale temperatur er 38,5 - 38,8 C. Er temperaturen højere, har dyret feber.
Puls.
Pulsen føles ved enten at lægge en finger på siden af dyrets brystkasse og tælle hjerteslagene, eller ved at føle på indersiden af låret, eller allerbedst i lysken, hvor pulsen tydeligt kan mærkes. lad være med at prøve at tage pulsen, hvis dyret væger sig imod det.
Pulsfrekvens
Normal puls er for de fleste hunde 80 - 100 slag i minuttet - for mindre hunde er det 100 - 130 slag i minuttet.
Er pulsen højere kontaktes dyrlægen.
Åndtedrætsfrekvens.
Åndedrætsfrekvensen måles ved at tælle hvor mange gange dyrtes brystkasse hæver sig i minuttet.
Hunde trækker vejret ca. 15 gange i minuttet.
For at afgøre om bevidstløst dyr trækker vejret, kan der holdes er hår hen foran dyrets næsebor. Hvis dyret ånder, vil håret tydeligt bevæge sig i takt med åndedrættet.
Benbrud, forstuvning og ledskader.
Det beskadigede ben vil være ønt og hævet, og hunden vil derfor undgå at støtte på det. Ved brud kan benet være bøjet i unormal vinkel, eller hænge og dingle løst. Ved åben benbrud kan knoglestumper stikke frem.
Skal hunde med brækket ben flytte sig, er hunden bedst tjent med selv at hoppe på tre ben frem for et forsøg på at lægge en skinne på benet. Skal en hund med et brækket og dinglende ben lægges, forsøg da forsigtigt at understøtte det dinglende ben, mens hunden lægger sig.
Forsøg aldrig at rette et beskadiget ben ud, da det forværrer skaden.
Kontakt altid en dyrlæge.
Det kan være meget vanskeligt for en ikke-fagmand at konstatere, om der forligger brud, en forstuvning eller et ledskred. Denne afgørelse skal altid overlades til en dyrlæge.
Forbindinger må ikke anlægges så stramt at blodomløbet generes eller standses.
Brug hæfteplaster eller tape til at fastholde forbindingen.
Andvend aldrig nogen former for elastik eller elastikbind.
Udvendige blødninger.
Der skelnes mellem to former for udvendige blødninger.
Veneblødninger - Blodet er mørkerødt og løber i en jævn strøm.
Arterie (pulsåre) blødninger - Blodet er klart rødt og løberi en ujævn nærmest
sprøjtende strøm.
Behandling.
Tryk et (helst sterilt) kompres eller en tommelfinger i såret, indtil blødningen er standset.
Anlæg derefter en forbinding over såret, således at der øves et let tryk. lad forbindingen ligge, indtil hunden er undersøgt af en dyrlæge.
I tilfælde af en meget kraftig vene - eller arterieblødning på et ben, kan der anlægges knebelpres. Må kun anvendes, hvis blødningen ikke kan standses ved et direkte tryk i såret.
Knebelpresset laves ved at binde en strimmel stof, elastik eller lign, rundt om benet ovenover såret. Ved hjælp af en pind drejes bindet rundt, indtil det strammer så meget, at blodtilførslen til benet bliver afbrudt. Vent et øjeblik, og stram det derefter yderligere til.
HUSK!
Knebelpresset skal løsnes hvert tiende minut, så der kan komme blod til det beskadigede område. Efter et minut strammes det atter til igen.
Indvendige blødninger.
Omfanget af indre blødninger kan ikke umiddelbart fastslås.
Der kan ses lidt blod fra næse, ører eller mund. Eventuelt kan der komme blod fra endetarm eller kønsåbning, men i mange tilfælde er der intet synligt blod.
Symptomer.
Tydelige symptomer vil være, at slimhinderne i øjenene og på gummerne bliver blege og grå. Dyret får en hurtig og svag puls og en hurtig vejrtrækning, ligsom det vil virke sløvt og fraværende.
Behandling.
Hold hunden i ro.
Dæk hunden med et tæppe, jakke eller lignende.
Kontakt omgående en dyrlæge.
Sår i poterne.
En af de hyppigste skader på hunde er sår i poterne, efter at de har skåret sig på glasskår ect. Ofte registrerer hunden ikke straks, at det har skåret sig, og skaden opdages derfor først, når hunden enten halter, slikker sig på poterne eller bløder.
Behandling.
Såret vaskes med en mild sæbevandsopløsning, indtil al snavs og blod er fjernet. Derefter tørres poterne omhyggeligt. Er der tale om dybe sår, bør dyrlægen kontaktes.
Bidsår.
Behandling
Klip hårene omkring såret væk, og vask med mild sæbevandsopløsning.
Dette vil være tilstrækkelig behandling, hvis såret er overfladisk, men hvis biddet er gået gennem huden, bør dyrlæge kontaktes, uanset hvor lille såret er.
Bidsår i og omkring øjnene skal altid behandles af en dyrlæge.
Øjenskader
Har en hund beskadiget et øje, skal en dyrlæge omgående kontaktes.
Behandling
Mindre rifter kan bades med rent kogt koldt vand iblandet lidt salt (øjenbadevand)
I tilfælde, hvor øjet er alvorligt beskadiget eller faldet frem fra øjenhulen, er hurtig dyrlægehjælp påkrævet.
Indtil hunden kan komme under dyrlægebehandling, skal øjet holdes fugtig med saltvandsopløsning bestående af en teskefuld køkkensalt opløst i en halv liter lunkent vand.
Hæld væsken over og i øjet med jævne mellemrum.
Forsøg aldrig selv at presse et fremfaldent øje på plads.
Kramper
Kramper hos hunde kan fremkaldes af mange årsager.
De mest almindelige årsager er epilepsi, hedeslag, feber, hjertesygdomme, hjernebeskadigelser og sygdomme i hjerne/rygmarv.
Anfaldene varer sjældent mere end 2-3 minutter.
Under et krampeanfald vil hunden ikke kunne kende ven fra fjende.
Nærm dig derfor hunden med største forsigtighed. Husk - et dyr dør ikke af kramper.
Behandeling
Undgå så vidt muligt at flytte og/eller bære hunden under krampeanfaldene.
Undgå at hunden slår hovedet mod hårde genstande. Undgå at holde om hunden.
Kontakt omgående en dyrlæge.
Hedeslag
Hedeslag ses især hos hunde, der efterlades i parkerede biler stående direkte i solen, samt hos ældre hunde, der overanstrenges i varmt vejr.
Symptomer
Hunden halser volsomt og gisper efter vejret. Undertiden intræder bevidstløshed og kramper.
Behandling
Hunden anbringes et skyggefuldt sted, helst med god ventilation. I svære tilfælde må hunden nedkøles. Her kan f.eks. en haveslange eller en spand koldt vand anvendes til at oversprøjte hunden med.
Undgå at hunden slår hovedet mod hårde genstande. Undgå at holde om hunden.
Hunden skal holdes i ro.
Såfremt der ikke i løbet af 5-10 minutter indtræder en bedring, skal dyrlæge kontaktes.
|